Baggrund:For forældrene!
Fra FolkeSkoleWiki
Indholdsfortegnelse |
Introduktion
Velkommen til et helt nyt skole fag: Omtanke!
Ambitionen med dette fag er at lærer børnene at tænke - i bred forstand. Det vil sige at vi skal kunne tænke kontruktivt, kreativt og kritisk. For at kunne mestre disset tre sider at tænkingen kræves en målrettet og direkte indsats - og det er de som lærerne lærer at gøre via de materialer den didaktik som Edward de Bono har udviklet. (Læs mere om de forskellige træner uddannelser her: Autoriserede undervisere, din sikkerhed.)
Vi har brug for et nyt grundfag i folkeskole - ikke fordi der er noget galt med skolen, men fordi vi kan gøre livet lidt lettere for alle børnene. Den almindelige grundfag dansk og matematik betragtes som fuldstændigt basale for vores succes. Hvis vi ikke kan lære at læse eller regne er vi derfor meget dårligt stillet. Der er normalt kun disse to muligheder - kan man ikke læse eller skrive er man en fiasko! (Der findes naturligvis også analfabeter som er blevet en succes, men det er undtagelsen.)
Omtanke kan derimod læres af alle! Dermed er der en tredje vej som medfører at alle får en ekstra chance for succes. I mange tilfælde vil de elever som ikke umiddelbart har held med at læse og skrive finde ud af at de alligevel kan lærer at tænke. Det er på den ene side relativt let at lære - og på den anden side kan man hurtigt nå avancerede resultater ved at øve sig lidt.
Tænkehattene har den specielle egenskab at de lærer os meta-tænkning. Meta-tænkning er normalt forbeholdt avancerede tænkere eller filosoffer - men overraskende nok kan selv helt unge elever lærer det via tænkehattene.
Når vi bliver bedre til omtanke har det en masse forskellige afledte virkninger - her på FolkeskoleWiki vi vi gerne have din historie: hvad har tænkehattene betydet for jeres barn, for jeres familie eller for andre. Lav dit eget login og skriv, send din historie til dit barns lærer eller send os en mail!
- FolkeskoleWIKI er skabt til at folkeskolelærerne kan få adgang til undervisningsmaterialerne - men det er også et sted hvor vi kan bruge det som vores børn og unge har lært.
- Vi har masser af ideer til dette men vi også gerne have flere forslag. De ideer du har kan du del med børnene og lærerne - men det er også muligt at du lægger det ind i dette Wiki, her fra kan alt ske!
Folkeskolen for-os!
Folkeskolen er måske essensen af vores demokrati. Næsten fra starten har vi i Danmark været priviligeret ved at folkeskolen er en integreret del af samfundet. Samtidigt er det så også her at mange af os oplever demokratiet i praksis. Er vi ikke syge, eller på anden måde tvunget i kontakt med staten, så er folkeskolen et sted alle kommer i nærkontakt med det lokale demokrati.
Folkeskolen er stedet hvor vi levere vores børn i 5-7 års alderen, og med lidt held kommer de ud igen som gode demokratiske mennesker efter 8-10 år. Men hvad er det præcis de lærer - hvem har ansvaret, hvordan fordeles dette og hvad er det egentlig vi mener med demokrati?
Det som jeg her ønsker at tilbyder via FolkeskoleWIKI er et sæt af værktøjer hvormed vi kan udfolde demokratisk omtanke! Dette lyder vel ambitiøst, men alligevel mener jeg at vi kan lære omtanke lige så let - eller lettere - som vi kan lære at læse, skrive og regne.
Hvis vi mener at disse grund færdighedder er væsentlige værktøjer for den enkelte i et demokratisk samfund - hvad kan der så tilføjes for at styrke demokratiet yderligere? Mit bud er at vi kan øve os i omtanke - det er endog ofte lettere at lære end at læse og skrive.
- Som forældre er vi måske ofte lidt for ambitiøse på vores børns vejen - med Folkeskole med omtanke kan du flytte fokus en anelse til den arbejdsplads hvor vores børn skal befinde sig i 8-10 år. Hvordan kan alle bidrage til at gøre folkeskolen bedre, bedre for lærerne, for eleverne, for samfundet - for os?
Folkeskolelæren som katalysator
Dette er nu ikke et job for hvem-som-helst - derfor er det naturligvis dem som vi i forvejen finder er kvalificeret til jobbet som skal udfolde dette!
Det kan kun lades sig gøre hvis dette er noget som er relativt let at gennemføre. Hvis læren skal gennemgå store mængder af teori, forberede sig i timevis eller organisere events og lange læringsforløb - er der en stor risiko for at det bliver for meget.
Folkeskole med omtanke bygger på en enkel teknik (didaktikken), som medfører at lektionerne er kort og kræver kort forberedelser. Det lærte kan dermed hurtigt bringes i anvendese og det vil ofte være eleverne selv som integerere det de har lært i de øvrige fag!
Direkte omtanke!
Med den enkle teknik som her anvendes vil de forskellige metoder - eksempelvis den enkelte tænkehate - kunne introduceres, og bringes i anvendelse i løbet af 10-20 minutter!
Det vil sige at du allerede 'på dagen' vil se børnene bruge denne knowhow ved aftensbordet - på samme måde som du bliver introdusceret for barnets sidste nye inden for naturfag: "Vidste du at muldvarpen er næsten blind?" - vil du blive bedt om at bruge dine tænkehatte når det falder naturligt: "Har du noget hvid hat om vores biograftur på Lørdag, Far?"
De fleste af os - ikke mindst lærerne - er blivet overrasket over hvor hurtigt tænkehattene giver mening for børnene. Ideen er netop også at børnene straks begynder at eksprimentere med mulihedderne - derfra går det bare hurtigt.
På lidt længere sigt - efter 4-6 uger - lærer børnene meta-tænkning, hvilket bl.a. betyder at de gardvist bliver bedre til at kompencere for asymmetri - og dette betyder igen af de kan foretage nogle overraskende kreative spring i deres tænking!
Direkte læring!
Dette betyder også at læren efter denne korte tid (4-6 uger) kan se eleverne arbejde mere selvstændigt også når de arbejder sammen. De bedste af eleverne kan udfolde sig på nye måder, hvilket vi vil 'se' som ændret adfærd - og de elever som før havde svært ved de andre grundfag vil opdage at de kan tænke, måske endda bedre end dem der støtter sig til deres logik.
Læringen foregår altså hele tiden - først direkte ved at man lærer teknikken, og så ved at man anvender teknikken i alle fag og der hjemme.
- Jo mere man bruger metoden - jo mere kan man bruge den til!
Direkte brug!
Som forældre vil vi altså kunne opleve at børnene bruger deres nye evner på mange forskellige måder. Som en speciel finesse har vi ikke en engetlig plan for hvad dette skal være - ideen er at eleverne gerne selv skal finde nye anvendelser. De kan altså enten anvende dem til de interesser som de allerede har - men ofte vil de også finde på et helt nyt fokus.
Det betyder også at vi vil blive udfordret som forældre.
På skolen er der nogle naturlige steder hvor brugen vil falde mere naturligt end andre - klasserådet, når der er konflikter, featureuge eller fester.
- På lidt længere sigt vil vi her på FolkeskoleWIKI indsamle flere forslag til at hvad eleverne kan bruge De seks tænkehatte - og flere andre metoder - til.
Hvad lærer børnene?
Den pædagogik som ligger bag Edward de Bonos tilgang betyder at det som læres ikke henføres til personer, systemer eller idealer som vi allerede kender! Det specielle ved disse metoder er at de til og med kan forstærke dette værdineutrale design.
Teknikken kan altså altid tage direkte afsæt i en situation som barnet eller eleven er tryg ved - og der er aldrig et forud-defineret resultat som skal nåes!
Det som eleven lærer er altså at være mere tryg ved situationer hvor sådanne mål ikke defineres udfra. Dermed adskiller metoderne sig også væsentligt fra mange andre "udviklingsorienterede" tilgange. Når vi på forhånd har defineret et mål, betyder det også at vi må bruger tid på at afklare/bekræfte dette mål - men hvis vi derimod har en åben proces kan vi fokusere 100% på at designe en løsning. I bagklogskabens lys vil denne løsning sikkert kunne pege på nogle mål men der er ikke sikkert at vi havde fået denne løsning med disse mål.
Det som eleverne ikke lærer er atså at de kan arbejde trygt uden en forud-defineret mål ramme. Derfor siger vi også at det de lærer er en praxis - som er en ikke normativ praksis. Et børende princip kunne være det vi kender som bonus pater familias - som bla. betyder at vi ikke kan kende udfaldet på forhånd.
Praxis betyder at man i rigtigt mange tilfælde kan undgå fordomme - og det betyder igen af børnene gradvist lærer tolerance og andre gode mellemmenneskelige egenskaber. Dette griber sig selv i halen som en forventning om tolerance, og dermed anvendelsen af denne praxis betyde at man bliver mere tyg ved at arbejde med andre der kender denne praxis osv.
