Baggrund:Urørlighedszonen
Fra FolkeSkoleWiki
Introduktion
I en nylig anmeldelse - Rummelighedens dilemma/Folkeskolen.dk - blev pædagogikkens dilemma beskrevet meget rammende således: "Rummelighedens pædagogik" er en selvmodsigelse. "Ethvert pædagogisk system, som er multikulturelt, vil tage form som en 'fælles ensretning' - altså en majoritetsdominans".
Vejen til mangfoldighed kan altså være svær, og en af de centrale balancer er 'urørlighedszonen' - i sig selv et relativt ubeskrevet blad. Urørlighedszonen er netop vores beskyttelse mod 'fælles ensretning', men findes der en pædagogik, som inkluderer dette paradoks: Skolen skal vel også opdrage og dermed normalisere eleverne?
- Hvad skal vi sætte over det normale - det gode, det skønne, det sande - hvad kan vel være mere end det?
Den trædesten som jeg her vil introducere hedder Mangfoldighedsfabrikken™ - i mangfoldighedsfabrikken er urørlighedszonen et væsentligt element, da denne er mangfoldighedens kilde. Frem for at normalisere eleverne kan vi betragte mangfoldigheden som den højere fællesnævner!
Læs mere om disse emner og hvordan man gør - lige her: Urørlighedszonen og Mangfoldighedsfabrikken™.
Urørlighedszonen
Med den rette systematik er det muligt at undgå en introspektiv praksis, eller det som kaldes intimteknologier. altså metoder som eksempel går ud på at analysere vores inderste motiver og værdier. Hvis vi vender denne søgen udad bliver kravet ikke indsigt, men udsigt. Det væsentlige spørgsmål bliver: hvad kan vi skabe - og ikke hvorfor skabe dette?
Når vi vender os til at vende opmærksomheden udad - væk fra vores Ego, subjektet - sker der nogle overraskende ting. Som det væsentligste frigøres en masse energi, samtidigt er dette en lettelse af den enkelte, som ikke længere tvinges til at forsvare sin position.
Urørlighedszonen er et bredt begreb - du opfordres til at skrive din egen historie her: Urørlighedszoner - hvad mener du?
Urørlighedszonen, eller nogen af dens aspekter beskrives i forsknings afsnittet af FolkeskoleWiki - log ind for at få ad gang til disse dele.
Systematik
Tænkehattene er designet således at vi altid vender vores opmærksomhed udad. Det betyder at vi med denne praxis ikke analysere det enkeltes udsagns historiske årsager. Årsagerne henlægges til sin egen hat (den hvide), men størsteparten af de udsagn som fremlægges omhandler de konsekvenser vi er interesseret i.
Systematikken beskytter os således at vi ikke skal redegør for vores motiver, hvilket giver os en åben mulighed for at fremlægge følelser eller hypoteser - som naturligvis skal vurderes ud fra deres konsekvenser. (I takt med at vi anvender denne systematik vil man gradvist opdage at den indadvendte analyse meget ofte ikke fører til nye løsninger.)
Systemet er nødvendigt når vi ønsker at fokusere på udvikling af mere demokratiske koncepter - eksempelvis sociale opfindelser.
