Edward de Bono
Fra FolkeSkoleWiki
Dr. Edward de Bono er født på Malta i 1933, og betragtes af mange som en førende autoritet inden for kreativitet, omtanke og kongnition.
I 1969 beskrev han begrebet Lateral tænkning, som bedst kan beskrives som bevidste tankehandling hvorved man kan få nye ideer eller opdage nye koncepter. Lateral tænkning er således ikke en specifik kategori af - men man kan henvise til at har brugt lateral tænkning for at komme frem til et givet resultat. Når resultatet er nået har denne henvisning ingen værdi, da resultatet skal kunne rekonstrueres og begrundes logisk.
Lateral tænkning er nødvendig i tilfælde hvor man har brug for nye ideer hvor man er kørt fast eller hvis man har brug for ny inspiration. Da lateral tænkning er en bevidst operation knytter der sig også en praxis til begrebet. De metoder som man kan bruge i den sammenhæng kan læres af alle, og flere af dem er beskrevet under Edward de Bonos CoRT program.
Edward de Bono har desuden skrevet over 70 bøger om sine metoder og teorier. Han har fabrikeret flere nye koncepter herunder følgende:
Indholdsfortegnelse |
Om tænkning
Whereas Rene Descartes propounded "cogito ergo sum' (I think therefore I am), Edward de Bono proposes 'ago ergo erigo' (I act therefore I construct/ act). It is not enough to sit, (talk) and think: Action, together with an intentional design of the thought process, is required to constructively advance towards results and change.
Videnskabelighed
Vi får ofte spørgsmål til hvilken videnskab Edward de Bono bygger på. Til dette kan vi henvis til bogen "The mecanism of Mind" som beskrive en hypotese omkring hvordan hjernen virker. De metoder vi arbejder med her og didaktikken som skal anvendes i den forbindelse går ud på at udvikle en knowhow for omtanke - og denne knowhow er grundlæggende ikke videnskabeligt, men et redskab som kan bruges både i videnskabelige og ikke videnskabelige sammenhænge.
- Edward de Bono's metoder er altså ikke videnskabeligt bevist, på samme måde som at den knowhow der ligger bag en bageopskrift, politik eller mange andre dagligdags handlinger ikke er strengt videnskabelige.
- Faktisk kan vi gå et skridt videre og sige at hvis omtanke skulle underkastes en videnskabelig/positivistisk tankegang - ville undervisning i en sådan knowhow nærmere være en form for tanke kontrol. Således kan man altså sige at undervisningen i en strengt logisk/videnskabelig tankegang ville være det stik modsatte af omtanke.
På den ene side findes der altså ingen strengt videnskabelige beviser for Edward de Bonos arbejde, men dette er også din sikkerhed for at arbejdet med disse metoder ikke er en form for manipulation, fx i form af positivisme, scientisme, psykologisme. Hermed er også sagt at Edward de Bono's metoder måske er videnskabelige, ikke i en folkelig/positivistisk forstand men i en mere moderne post-Poppersk forstand!
Disse aspekter er noget som vi vil blive uddybet langt mere her på FolkeskoleWiki. Se afsnittet: Videnskabelighed
Her på siden kan du dog læse lidt mere om hvad dette betyder i forhold til hvordan vi kan bruge metoderne mere effektivt.
Af mystifikation!!
Når vi ser på hvordan hjernen arbejder kan man kort sige at den primære funktion måske er at skabe mening for os, således at vi kan navigere og overleve i verden.
I direkte livstruende situationer har hjernen hjulpet mennesket - i hvert fald os - til at overleve. Men når vi ser på hvordan den hjælper os i de mere stille stunder - er sagen mere tvivlsom! Faktisk kan man sige at hjernen også er helt fantastisk til at 'finde på' - det vil sige at hjernen meget ofte (hele tiden) opfinder mere eller mindre plausible forklaringer på hvordan verden hænger sammen...... i ganske mange tilfælde er dette en fordel.
Hjernens evne til at digte sammenhænge er dog også mange gange årsag til at vi opfinder mere eller mindre metafysiske årsags sammenhænge, disse sammenhænge kan givet vis aflaste os men de kan også udvikle sig i form af selvbekræftende myter og profetier - eller direkte overtro.
Myten om Kreativitet
Eksempelvis er der opstået en masse myter om hvad kreativitet er. Hvor grundsubstansen er at kreativitet opstår hos personer med helt specielle evner, og kreativitet skulle altså være forbeholdt folk som enten har disse evner eller man må underkaste sig en helt speciel disciplin for at blive kreativ.
- Edward de Bono har derimod vist os at kreative ideer kan fremstilles ad-hoc, og dermed kan man også sige at den specielle kreative personlighed ofte bare er et spørgsmål om at benytte en speciel knowhow. Denne knowhow kan enten være "medfødt", tillært eller resultatet af hårdt arbejde.
- Rigtigt mange kreative mennesker vil da også erkende at kreativitet ikke er en mystisk egenskab, men netop også er et spørgsmål om knowhow.
Bare fordi vi har lært at bruge den knowhow som knytter sig til at fremstille nye ideer, består myten om kreativitet fortsat - men den bliver nu lidt mindre interessant....
Myten om bevidsthed
Bevidstheden er et andet mytologisk begreb, som mange er fascineret af.
Bevidsthedsbegrebet er måske i virkeligheden et metafysisk koncept som netop er fascinerende fordi det er metafysiks. Hvis man graver dybt i den filosofien og videnskaben er der dog ikke den store hjælp at hente - bevidstheden er og bliver et fænomen som er svært at forklare.
På samme måde som at vi kan af-mystificere kreativitetsbegrebet kan vi fokusere på andre aspekter, hvorved myten om bevidsthed neutraliseres. Edward de Bono bruger således slet ikke begrebet bevidsthed, men taler udelukkende om 'opmærksomhed'.
- Opmærksomheds begrebet er pragmatisk set langt mere anvendeligt i forholdet til at fremstille en knowhow omkring omtanke - og ved at tale om opmærksomhed undgår vi helt den metafysiske/mytologiske kompleksitet!
- Begreberne "bevidsthed" og "under-bevidsthed" har i den sammenhæng som vi her beskæftiger os med - på FolkeskoleWiki - en ganske forsvindende betydning. Dette skyldes at vi med begrebet 'opmærksomhed', kan redegør for størsteparten af det vi beskæftiger os med.
Myten om kollektiv-bevidsthed
Edward de Bono er også blevet beskyldt for at "læne sig op af" en række andre metafysiske koncepter. Herunder begreber som kommer fra Jung og Freud. Her er et citat fra Edward omkring dette:
- "So philosopher have generally looked for the 'truth' that gives rise to these shadows or perceptions. It is quite true that some people, like Freud and Jung in particular, focused their attention on the shadows, but not on perception in general. This lack of interest in perception is understandable. People wanted to get away from the messiness of perception to the solidity of truth. More importantly, you cannot do much except describe perceptions unless you have some understanding of how they work. That understanding we have come to only very recently."
Et af de begreber som C.G. Jung beskæftigede sig med var synkronisitet - hvormed Jung bl.a. antyder at der skulle være hold i begrebet kollektiv-bevidsthed.
Edward de Bono's svar på dette er begrebet parallel tænkning - suppleret med værktøjer som fx tænkehattene. Igen kan man sige at parallel tænkning er et eksempel på hvordan man via praktiske metoder kan opbygge knowhow om, og opnå, "kollektiv tænkning" uden at skulle henvise til diverse metafysiske forklaringer.
Endvidere kan man styrke konceptet ved at anvende tænkehattene, hvorved man også implementere en praktisk strategi for at undgå group think.
- -----
Begreberne som vi her omtaler som "af mystificerede" består naturligvis stadigt, og de har helt sikkert en værdi i andre sammenhænge. Men aktuelt i sammenhæng med de projekter som Edward de Bono beskæftiger sig med har det større værdi at begreberne er pragmatiske og meget håndgribelige.
Omtanke
Begrebet omtanke findes ikke direkte på engelsk. Men det er måske den bedste fælles betegnelse for hvad det er Edward de Bono beskæftiger sig med. Hvis omtanke skal sættes i system kræves også meta-omtanke, altså må vi forudsætte at "systemets omtanke" ikke står i vejen for den omtanke som vi ønsker at opnå.
Begrebet omtanke behandles i flere detaljer i afsnittet Omtanke.
Kort fortalt er Omtanke som sagt en god betegnelse for hvad metoderne fra CoRT og Parallel tænkning - endvidere kan man sige at Edward de Bono forsøger at undgå en ideal eller værdibaseret tilgang. Dette sker ikke ved at indføre nye idealer eller standarder, men gennem en række pragmatiske forskrifter.
Omtanke bliver hermed "reduceret til" at være en knowhow - eller man kan sige at omtanke må være et sekundært redskab, samtidigt med at det naturligvis er et meget vigtigt redskab.
Organsiation og undervisnings programmer
- De Bono Thinking Systemes
- Tænkehatte for skoler og CoRT
- De Bono i Danmark
Bøger / anmeldelser
Video
I denne video omtaler Edward de Bono begrebet software for the brain - mange har spurgt os om Edward de Bonos programmerer vores hjerner med sine metoder. Til dette kan vi berolig ved at sige at metoderne netop er designet således at der ikke opstår et fast program - metoderne kan derimod frigøre os fra sådanne programmer og forestillingen om dem.
Nødvendigheden af sådanne metoder opdagede Edward de Bono blandt andet da han erfarede hvordan forskellige programmerings teknikker - herunder hypnose - ofte giver nogle helt uforudsete resultater. Hjernen er kort fortalt alt for kompleks til at blive programmeret - et program vil altid indeholde fejl og dermed uforudsete virkninger.
De metoder som ligger i de proskellige systemer kan sammenlignes med små procedurer, som man kender dem fra IT programmering. Hver procedure har en meget specifik funktion - men til sammen giver de ikke ét program. Disse procedurer kan heller ikke henføres til en specifik holdning, en person eller andre typer af idealer. En analyse af en bestemt persons adfærd, ville netop føre os til en ideal adfærd som så kunne reproduceres i specifikke situationer. Men vi kan ikke kende motiverne, og bagrunden for andres adfærd, vi kender ofte end ikke vores egene motiver - så de valg vi tager i en sådan situation ville afspejle vores egne idealer og næppe den person som vi modellere.
